|
Find inspiration til dit havehus her.
Vi vil løbende opdatere med unikke havehuse som vi møder på vores vej og måske du finder det rigtige her.
6. jan 2012
Dette flotte havehus vandt Bolius Idépris 2011.
Du kan læse meget mere om projektet, ideerne og ikke mindst se flere billeder på Bolius hjemmeside.

19. maj 2011
Dette havehus er specielt designet til den minimalistiske byggestil som har vundet indpas i Danmark. Parcelhusene er blevet enkle og stilrene, hvilket også har præget renoveringerne af de gamle 60'er og 70'er villaer i samme retning. Udfordringen var at designe et havehus som passede til de gamle parcelhuse som fik ny stil. Ofte med pudsede vægge og zinkbeklædning som strammede udseendet op og gjorde dem mere enkle i udformningen.
Byggemarkederne var oversvømmet med billige "gør det selv" bjælkehytter til den kræsne husejer. Løsninger der sjældent stod mål med investeringen og udseendet af det renoverede hus.
Udfordringen blev løst med denne luksus model, som bliver leveret som et færdig modul, klar til indflytning ved levering. Se flere billeder under havehus til salg

3. maj 2011
Havehuset her er tænkt som et hjemmekontor i haven, udført i meget høj kvalitet og innovativt design. Perfekt til at slippe ud af hjemmet hvor hverdagens praktiske gøremål ofte kan forstyrrer en i arbejdet. Havehuset er produceret i England og leveres færdigt med interiør og installationer. Så kan du flytte ind med det samme ved levering, og så er det bare at nyde arbejdsdagen midt i din have.
Læs mere om havehuset her: www.officepod.co.uk

27. april 2011
Denne super sjove ide tager udgangspunkt i en grøn og miljøvenlig tankegang, hvor genbrug af skibscontainere til havehuse, viser hvordan man ved kreativitet kan skabe et unikt frirum i haven til afslapning, leg eller hjemmearbejdsplads. Selv interiøret, isoleringen og malingen er enten genbrug eller lavet af miljøvenlige materialer. Vil du læse mere om det grønne havehus, så kan du gøre det her: www.ecopods.ca

17. april 2011
Dette spændende firma laver alle former for skræddersyet løsninger til haven.
Lige fra den udvendige styling til det indvendige design og funktion af rummet. Alt laves efter individuelle ønsker, uanset om det skal være som anneks, kontor eller et multi-funktionelt rum med mange anvendelsesmuligheder.
Havehusene er arkitekttegnet og forarbejdet med størst mulig præcision i forhold til dine krav og ønsker til havehuset. Her bliver der lagt vægt på mange års holdbarhed i stilsikre materialer.
Vil de se mere fra firmaet og deres havehuse, så kan du besøge dem her: www.decoratedshed.com

15. april 2011
Arkitekt Todd Saunders har stået for dette super cool anneks ved vandet. Det er et moderne og båd-inspireret fritidshus med den helt rigtige blanding, af rustikke og moderne Materialer. Med et trætag der ombryder den bageste væg og gulvet, indbyder dette anneks sine beboere og deres heldige gæster, til at slappe af og nyde den fantastiske udsigt ud over søen, igennem de store glasdøre i frontfacaden.
En stor træterrasse strækker sig foran hele forsiden af annekset, som er beliggende fredeligt mellem skoven og vandkanten.
Indvendigt er designet minimalistisk, skrællet helt ned til bunden med kun det mest væsentlige for hånden.
Det unikke design var noget af en eksperimentel opgave for denne unge Norge-baserede tegnestue. Ifølge Saunders, så er det sværeste for nye arkitekter, at finde kunder som er villige til at tage en chance, med unge entusiastiske arkitekter som har begrænset erfaring. "I stedet for at lede efter kunder, gik vi på udkig efter en grund, til at bygge en eksperimentel struktur. Ved at gøre dette, kunne vi forfølge vores arkitektoniske vision i overensstemmelse med vores overbevisninger: kompromisløs, original og med respekt for landskabet."
Vil du se og læse mere, kan du gøre det her: www.saunders.no

11. april 2011
I amerika tegner der sig en tendens til, at flere ønsker sig meget små huse hvor de kun har de mest nødvendige og praktiske ting, til at kunne klarer en fornuftig hverdag. Man er blevet træt af overflod og ønsker en mere simpel beboelseform, som ikke er påvirket af renter der går op og ned, eller arbejdsløshed.
Tendensen ligner en blanding af de kendte trailer parker "over there" og vores tradition for kolonihavehuse.
Her ser du et eksempel på et 36 m2 hus med soveværelse, køkken, opholdsrum samt badeværelse. På hjemmesiden kan du endda købe byggevejledningen til dette projekt. www.tumbleweedhouses.com

11. april 2011
Arkitekt Jørn Johansen har selv tegnet og bygget dette flotte havehus til sine børn. Havehuset er udført i en trækonstruktion beklædt med hvidlakerede aluminiumsplader, som han har fået skåret til hos en smed i Skanderborg.
Du kan læse og se mere om Jørn Johansens arbejde på www.bobedre.dk

29. marts 2011
Dan Hisel tegnede og byggede selv denne sauna,beliggende i en skov nær Saranac floden i upstate NewYork. Den ydre skal er klædt i spejlpaneler og den sti der fører op til saunaen, er placeret diagonalt, så at ingen personer der nærmer sig bygningen bliver afspejlet.
Saunaen er bygget op mod en klippe,og den klippe udgør samtidig den indvendige væg i saunaen. Seks meter under saunaen løber floden som et dyb og kraftfuld spabad, hvor spindende refleksioner af sollys slår tilbage op mod klipperne og denne fantastiske bygning.

28. marts 2011
Baumraum i Tyskland bygger efter dine individuelle behov, med fantasifulde og eksperimenterende designs, hvor havehuset er kommet helt op i træerne.
Kreativiteten og kvaliteten af deres arbejde er unik og kompromisløs. Og deres erfaring indenfor området har sendt deres ”værker” ud i hele verden. Til glæde for rigtig mange familier.
Vil du se flere af deres trætop huse skal du bare søge efter www.baumraum.de

|